Løbetid — den ene beslutning, der flytter mest

Af de tre tal på en kreditaftale — beløb, løbetid og samlede omkostninger — er løbetiden den, du bestemmer mest over.

Og den er den, der bliver mindst overvejet, fordi den vises som en skyder, der styrer den månedlige ydelse.

Hvad løbetiden gør ved ydelsen

Den fordeler det samme beløb over flere eller færre måneder. Flere måneder giver en mindre ydelse.

Det er præcis dét, en skyder på en forside viser, og det er derfor, den er let at trække i den forkerte retning.

Renter betales for den tid, du har pengene. Længere tid er derfor flere renter, selv når satsen er den samme.

En lavere ydelse og en højere samlet pris er altså den samme beslutning set fra to sider.

Derfor siger ydelsen alene intet om, hvad lånet koster. Det gør det samlede beløb at betale tilbage.

Ikke den korteste, der kan lade sig gøre. En ydelse, der lige akkurat går, holder ikke i en måned, hvor noget uventet sker.

Prøv tallet af: kan budgettet undvære beløbet et par måneder, før du låner, er det realistisk.

Et fast gebyr fordelt over kort tid giver en høj årlig sats. Derfor har korte lån ofte høj ÅOP og lav pris i kroner.

To tilbud kan kun sammenlignes på ÅOP, hvis både beløb og løbetid er ens.

Du må altid indfri før tid, helt eller delvist, og du betaler kun renter for den periode, du faktisk har haft pengene.

Det forkorter reelt løbetiden. Et oprettelsesgebyr er derimod betalt fuldt ud og kommer ikke tilbage.

At forlænge er en ændring af aftalen og kræver, at långiveren går med til det.

En kreditramme har ikke altid en fast slutdato. Du trækker og betaler tilbage, og saldoen bestemmer, hvad der løber.

Det gør den fleksibel og gør samtidig prisen sværere at se, fordi der ikke er et samlet beløb at pege på.

Et lån med fast ydelse og fast slutdato er lettere at overskue. Det er en reel forskel mellem de to produkttyper.

En tommelfingerregel, der holder: lånet bør ikke løbe længere end det, du bruger pengene på.

At betale af på noget, der ikke findes mere, er den mest demoraliserende form for gæld — og den er let at undgå ved at sætte løbetiden derefter.

Antallet af ydelser og datoen for den første. To linjer i en note.

Den første ydelse er den, der oftest rammer skævt, fordi betalingsaftalen sjældent når at træde i kraft til første træk.

En forsikring, et abonnement og en leasingaftale har også en løbetid. Det er den samme betydning: hvor længe aftalen varer.

På en kreditaftale har den bare en pris knyttet til sig, fordi renter betales for tid.

En beregner viser som regel en lang løbetid først, fordi den giver den pæneste månedlige ydelse.

Det er ikke et trick, men det er heller ikke et råd. Det er en indstilling, du selv skal tage stilling til.

Træk den ned, og se hvad der sker med det samlede beløb. Det tager fem sekunder og er sidens vigtigste øvelse.

Kan ydelsen ikke bæres, er en længere løbetid en måde at sænke den på — og den koster mere i alt.

Det kan være det rigtige valg alligevel. Men det er et valg om pris, ikke om, hvorvidt lånet er til at bære.

I oplysningerne, du skal have, før du bindes: løbetiden, ydelsens størrelse og antallet af ydelser.

Antallet af ydelser er den mest håndfaste af de tre — det siger, hvor mange gange du skal betale.