Hvad låneevne er, og hvem der afgør den
Låneevne er ikke et tal, du får tildelt. Det er resultatet af et regnestykke, som du kan lave selv på fem minutter, og som långiveren derefter laver igen med sine egne forudsætninger.
Kreditaftaleloven forpligter enhver udbyder til at kreditvurdere dig, inden en aftale kan indgås. Hvad vurderingen lander på, bestemmer den enkelte långiver, og der er ingen fælles grænse fastsat i loven. Derfor kan to udbydere se på de samme tal og svare forskelligt.
Regnestykket i tre linjer
Første linje er din indtægt efter skat. Ikke bruttolønnen, og ikke det, du plejer at have på kontoen den 1. — det beløb, der faktisk går ind, hver måned, også i de måneder hvor der ikke er overtid.
Anden linje er dine faste udgifter: husleje, forsikringer, transport, abonnementer, daginstitution, og de afdrag du allerede betaler. Det er den linje, folk sætter for lavt, fordi de regner på en normal måned frem for en gennemsnitlig.
Tredje linje er ydelsen på det lån, du overvejer. Trækkes de to første fra hinanden og ydelsen derefter fra, står der et rådighedsbeløb tilbage. Det er dit svar.
Ydelsen er den linje, du selv kan flytte
Indtægten ligger fast på kort sigt, og de faste udgifter flytter sig langsomt. Ydelsen kan derimod ændres, og den ændrer sig mest med løbetiden — ikke med renten.
Tallene i tabellen ovenfor er udbydernes egne repræsentative eksempler. Læg mærke til, hvad de viser: 3.000 kroner over seks måneder koster 533,23 kroner om måneden, mens 10.000 kroner over 84 måneder kun koster 235 kroner om måneden. Det største lån har den mindste ydelse.
Prisen er den modsatte vej. Det korte lån koster 199,38 kroner i alt, det lange 9.711 kroner. Låneevnen ser bedst ud på det lån, der er dyrest, og det er hele grunden til at regne på begge dele frem for kun på ydelsen. Låneberegneren laver den omregning for dit eget beløb.
Långiveren regner på mere end de tre linjer
Kreditvurderingen skal bygge på tilstrækkelige oplysninger, og de tre linjer er kun begyndelsen på dem. Ud over indtægt og udgifter ser en långiver typisk på, hvor fast indtægten er, hvor længe den har været det, og hvad du i forvejen betaler af på.
Vi kan ikke fortælle dig, hvad hver enkelt udbyder vægter — det oplyser de ikke, og et gæt ville se ud som en oplysning. Det, der kan siges, er at to ansøgere med samme rådighedsbeløb godt kan få forskellige svar, og at det ikke er en fejl i regnestykket, når det sker.
Derfor er dit eget tal ikke en forudsigelse af svaret. Det er en beslutning om, hvad du vil sige ja til, hvis svaret bliver ja — og den beslutning er værd at have truffet på forhånd, fordi den er sværere at træffe med et tilbud foran sig.
Regn på det, du mangler
Ansøgningsformularer spørger, hvor meget du vil låne, og de fleste foreslår et beløb. Det beløb er ikke dit behov, det er udbyderens loft eller et rundt tal, og forskellen bliver betalt af dig i renter.
Regn beløbet ud, inden formularen åbnes: hvad koster det, du faktisk skal bruge, og hvor meget af det kan du selv lægge nu. Differencen er lånet. Et lån på 8.000 kroner i stedet for 10.000 er ikke en lille besparelse, når det løber i syv år.
Hvad regnestykket ikke fanger
Et rådighedsbeløb er et gennemsnit, og udgifter kommer ikke i gennemsnit. Tandlæge, bildæk, konfirmation og selvrisiko rammer i enkelte måneder, og et budget, der lige akkurat går op hver måned, går ikke op i den måned.
Regn derfor ikke på det beløb, der er tilbage, men på det beløb der er tilbage minus det, du plejer at bruge på det uforudsete. Er forskellen negativ, er svaret allerede givet.
Vi sætter ingen grænse her
Du kan finde vejledende rådighedsbeløb i mange sammenhænge, og de varierer med husstandens størrelse og med hvem der har skrevet dem. Vi gengiver ikke et tal, fordi det ville se ud som en norm, og der er ingen norm: det er långiverens vurdering, ikke en offentlig grænse.
Det, du kan gøre, er at regne dit eget tal ud, holde det op mod din egen erfaring med, hvad der plejer at gå, og bruge det til at afvise de lån, der ikke kan bæres. Se også hvad et lån uden sikkerhed kræver og hvad de enkelte udbydere kræver.