En låneberegner viser tre tal: den månedlige ydelse, de samlede kreditomkostninger og ÅOP. De svarer på hver sit spørgsmål, og de bliver ofte forvekslet.
Ydelsen svarer på, hvad lånet gør ved næste måneds budget. De samlede omkostninger svarer på, hvad lånet koster. ÅOP svarer på, om tilbuddet er konkurrencedygtigt.
Nedenfor står, hvordan de hænger sammen — og til sidst det ene spørgsmål, ingen beregner kan besvare for dig.
Ydelsen: hvad det gør ved næste måned
Det er tallet, de fleste kigger på først, og det eneste, man mærker løbende. Det er også det letteste at manipulere.
En længere løbetid sænker ydelsen og hæver den samlede pris. To tilbud med den samme ydelse kan derfor skille sig med flere tusinde kroner.
Brug ydelsen til at afgøre, om du kan bære lånet. Brug den ikke til at afgøre, om det er billigt.
De samlede omkostninger: hvad lånet koster
Ydelsen gange antallet af ydelser, minus det lånte beløb. I eksemplet ovenfor: 700 kr gange 48 er 33.600 kr, og 33.600 minus 25.000 er 8.600 kr.
Det er det tal, der svarer på spørgsmålet "hvad koster det at låne de her penge". Det står sjældent fremhævet i en annonce.
Du kan regne det i hovedet på ethvert tilbud, du får. Det er den hurtigste kontrol, der findes.
ÅOP: om tilbuddet er konkurrencedygtigt
ÅOP samler renter og de omkostninger, der er en betingelse for kreditten, i én årlig procentsats. Den findes for at gøre tilbud sammenlignelige.
Den virker kun mellem tilbud på det samme beløb og den samme løbetid. Et lille lån over kort tid har høj ÅOP og lav kroneomkostning — begge dele på én gang.
ÅOP må ikke overstige 35 procent på en forbrugerkreditaftale, og de samlede kreditomkostninger må ikke overstige det lånte beløb.
Hvad der sker, når du trækker i løbetiden
Ydelsen falder, og totalen stiger. Det er den samme bevægelse hver gang, og den er værd at se to gange.
Prøv det samme beløb over to år og over fire. Forskellen i kroner er som regel det tal, der træffer beslutningen for dig.
Vælg derefter den korteste løbetid, du kan bære — ikke den, der giver den pæneste ydelse.
Hvad der sker, når du trækker i beløbet
Alt skalerer, men ikke helt proportionalt: de faste gebyrer følger ikke med ned. Derfor fylder de mest på små lån.
Det er også derfor et lille lån ser dyrt ud på procenten og koster forholdsvis få kroner.
Lån det, posterne lægger op til. Et rundt tal er sjældent det rigtige tal.
Sikret eller usikret ændrer prisen
Ved et konkret køb kan kreditten sikres i det købte. Det kræver som udgangspunkt mindst 20 procent i udbetaling og gør tingen mulig at kræve tilbage.
Til gengæld er prisen lavere. Ved større beløb er det ofte den største enkeltbeslutning i sagen.
Sammenlign de to på totalen — udbetaling plus alle kreditomkostninger — og ikke på ydelsen alene.
Det, beregneren ikke kan svare på
Om ydelsen kan betales i en måned, hvor noget går i stykker. Det er det eneste spørgsmål, der afgør, om lånet holder.
Regn derfor ikke efter et normalt budget. Læg en uventet regning oveni og se, om det stadig hænger sammen.
Inden for fire år kommer der en måned, der ikke er normal. Det er den, løbetiden skal vælges efter.
Og det, den ikke ved om dig
En beregner kender ikke din kreditvurdering. Den kan vise en ydelse, som ingen långiver ville bevilge dig.
Prisen er individuel: den samme udbyder tilbyder ikke alle den samme rente, fordi vurderingen er personlig.
Derfor er et konkret tilbud det eneste, der gælder. En beregning er en forberedelse til at læse det.
Sådan bruger du den, før du søger
Beslut beløbet ud fra de faktiske poster. Beslut løbetiden ud fra en dårlig måned. Notér de to tal.
Hent så to tilbud på præcis dem, og sammenlign på ÅOP og de samlede kreditomkostninger.
Det tager tyve minutter, forpligter dig ikke, og det er det eneste sted i forløbet, hvor prisen kan flyttes.
Når tilbuddet er kommet
Tjek, at ydelsen gange antallet af ydelser passer med de samlede omkostninger, du fik oplyst. To tal, tredive sekunder.
Stemmer det ikke, så spørg. Kreditaftalen skal oplyse begge dele, før du binder dig.
Og husk fortrydelsesretten: 14 dage fra aftalen er indgået, mod renter for de dage, du har haft pengene.
Regn også på at betale ekstra
Ekstraordinær indfrielse er altid tilladt, og du betaler kun renter for den periode, du faktisk har haft pengene.
Et fast ekstrabeløb hver måned kan gøre et fireårigt lån færdigt på tre. Besparelsen er reel, fordi renterne følger den faktiske periode.
Spørg, om en ekstra indbetaling afkorter løbetiden eller sænker ydelsen. Det første sparer mest.