Stiftelsesgebyr — engangsbeløbet for at oprette lånet

Stiftelsesgebyret er den omkostning, der oftest bliver overset, fordi den ikke er en procent.

Den optræder én gang, i begyndelsen, og den påvirker prisen mest netop dér, hvor lånet er mindst.

Andre navne for det samme

Oprettelsesgebyr og etableringsgebyr bruges om det samme. Ordet afgør ikke, hvad det er.

Det afgørende er, at det er et engangsbeløb, der betales for at få aftalen i stand.

Det indgår i de samlede kreditomkostninger, så det trækker ÅOP op — mest når det fordeles over kort tid.

Derfor kan et lån med lav rente og et stort gebyr have højere ÅOP end et lån med højere rente og intet gebyr.

Og derfor er renten alene aldrig nok til at sammenligne.

Gebyret er et fast kronebeløb. Det samme beløb er en stor andel af et lille lån og en lille andel af et stort.

Det er hele forklaringen på, at små lån ser dyre ud i procent, selv når de er billige i kroner.

Sammenlign derfor kronerne ved siden af procenten, når beløbene er forskellige.

Du må altid indfri, og du betaler kun renter for den periode, du har haft pengene. Gebyret er derimod betalt.

Det er grunden til, at et længere lån indfriet efter en måned sjældent bliver billigt: gebyret er der uanset.

Fortryder du inden for fjorten dage, betaler du kapitalen tilbage og renter for de dage, du har haft pengene.

Långiveren kan ikke kræve yderligere godtgørelse ud over omkostninger til det offentlige, der ikke kan refunderes.

Et månedligt administrationsgebyr løber, så længe lånet gør. Over fire år bliver et lille beløb pr. måned til et stort tal.

Begge typer indgår i de samlede kreditomkostninger, men de opfører sig forskelligt: det ene betales én gang, det andet igen og igen.

Ved indfrielse før tid stopper det månedlige. Engangsgebyret gør ikke.

Et nedsat eller bortfaldet gebyr på det første lån er en almindelig og lovlig måde at skaffe kunder på.

Vilkåret skal fremgå af kreditaftalen og ikke kun af markedsføringen.

Og spørg om standardprisen. Det er den, lån nummer to koster.

Find gebyret i oplysningerne, og læg det sammen med renterne til det samlede beløb at betale tilbage.

Hold så det tal op mod det lånte beløb. Er omkostningerne større end lånet, passer noget ikke.

De samlede kreditomkostninger må ikke overstige det lånte beløb, og gebyret tæller med i dem.

På et lån på 2.000 kr kan renter og gebyrer altså tilsammen højst udgøre 2.000 kr.

Det er en hård grænse og en nem kontrol: samlet tilbagebetaling over det dobbelte af lånet er ikke i orden.

Der er omkostninger ved at oprette en aftale: identifikation, kreditvurdering, dokumenter, udbetaling.

De er nogenlunde de samme, uanset om lånet er på 2.000 eller 200.000 kr. Det er derfor gebyret er et fast beløb.

Og det er derfor, det opleves så forskelligt afhængigt af, hvor meget der lånes.

Det samme gebyr fordelt over tre måneder giver en langt højere ÅOP end fordelt over fire år.

Derfor ser korte lån dyre ud i procent, selv når de er billige i kroner — og derfor skal kronetallet med.

Regnestykket er det samme hver gang: fast beløb divideret med kort tid giver en høj årlig sats.

I oplysningerne, du skal have, før du bindes. Er der et gebyr, du ikke kan finde beskrevet, er det spørgsmålet, der skal stilles først.

Og husk omkostningsloftet: de samlede kreditomkostninger, gebyret medregnet, må ikke overstige det lånte beløb.