Hundrede og halvtreds tusinde kroner ligger i grænselandet. Det er stadig muligt at låne uden sikkerhed, men det er dyrt, og det kræver en stærk økonomi. Med sikkerhed er det billigere, men langsommere og mere omstændeligt.
Siden handler om det valg. Ikke om hvilken vej der er bedst — det afhænger af, hvad du har at stille med — men om hvad de to koster hver især.
Den usikrede vej
Et forbrugslån på 150.000 kroner uden sikkerhed findes, men udvalget er tyndt, og prisen afspejler risikoen. Långiver har intet at gå efter ud over din betalingsevne, og på et beløb i denne størrelse er det en reel risiko.
Til gengæld går det hurtigt, det kræver ikke pant i noget, og du binder ikke et aktiv. Har du ikke fast ejendom eller andet at stille som sikkerhed, er det ofte den eneste vej.
Regn med, at der bliver set grundigt på hele din økonomi. Ved dette beløb er en kreditvurdering ikke en formalitet, og et ufuldstændigt billede bliver opdaget.
Den sikrede vej
Kan du stille sikkerhed, ændrer regnestykket sig. Ejer du fast ejendom med friværdi, er et lån mod pant typisk væsentligt billigere — ikke nogle få procentpoint, men nok til at flytte den samlede pris markant over en lang løbetid.
Prisen er tid og omkostninger ved at etablere sikkerheden: vurdering, tinglysning og papirarbejde. De omkostninger er reelle og skal med i sammenligningen, især hvis du regner med at indfri lånet inden for få år.
Har du ikke fast ejendom, kan et andet aktiv eller en kautionist i nogle tilfælde bruges. Kaution er dog en tung forpligtelse for den, der skriver under, og bør ikke bruges for at komme uden om et velbegrundet nej.
Hvornår usikret alligevel er rigtigst
Der er situationer, hvor det dyrere lån er det rigtige. Skal pengene bruges nu, og er alternativet at miste en aftale eller lade en skade stå åben, kan hastighed være mere værd end rentemarginalen.
Det samme gælder, hvis du ikke ønsker at binde din bolig. Pant er ikke en formalitet: det knytter lånet til et aktiv, du måske vil sælge eller omlægge senere, og den frihed har en værdi, som ikke står i nogen rentetabel.
Hvad valget koster
Tabellen stiller de to veje op mod hinanden. Den nævner ikke satser, fordi de afhænger af din situation og af markedet, når du spørger — men forholdet mellem dem holder.
Tommelfingerreglen er, at jo længere du regner med at have lånet, jo mere betaler den sikrede vej sig. Etableringsomkostningerne fordeles over flere år, og rentefordelen løber hele vejen.
Skal lånet derimod indfries om to-tre år, kan det usikrede være billigst i praksis, fordi du undgår omkostningerne ved at stille sikkerhed. Regn begge dele igennem i låneberegneren.
Hvad ydelsen betyder
Et lån af denne størrelse fylder i budgettet i mange år, og det fylder lige meget i en dårlig måned som i en god. Derfor handler vurderingen mere om robusthed end om, hvad du kan betale lige nu.
Regn ikke kun på ydelsen ved den rente, du bliver tilbudt. Regn også på, hvad den bliver et par procentpoint højere, og på hvor længe du kunne betale den, hvis den ene indtægt i husstanden faldt bort. Det er den samme stresstest, långiver selv laver.
Hvad pengene typisk skal bruges til
På dette beløb er de almindelige formål en større renovering, en bil, en udbetaling eller indfrielse af samlet gæld. Fælles for dem er, at de sjældent er akutte — og det er godt nyt, for det er præcis det, den sikrede vej kræver.
Er formålet en renovering af en ejerbolig, er der desuden den mulighed, at arbejdet i sig selv øger friværdien. Det ændrer ikke prisen på lånet i dag, men det kan ændre, hvad der er muligt, hvis du senere vil lægge om.
Skal beløbet indfri eksisterende gæld, så regn på den samlede pris før og efter — ikke på ydelsen. En omlægning, der sænker månedsbeløbet og forlænger løbetiden med ti år, er sjældent den gevinst, den ser ud som.
Hvad banken ser på
Ved 150.000 kroner er kreditvurderingen grundig. Der ses på indtægt og faste udgifter, men også på formue, på hvor stabil indtægten er, og på hvad der sker med økonomien, hvis renten stiger eller en indtægt falder bort.
Ejer du fast ejendom, indgår friværdien direkte i billedet — også selv om du søger usikret. Den er en buffer, og den tæller, uanset om der stilles pant.
En aktiv registrering i RKI lukker døren her som ved alle andre beløb, og ved store lån opdages et ufuldstændigt billede under alle omstændigheder.
Regn desuden med, at der bliver spurgt til, hvad pengene skal bruges til. Ved store beløb er formålet ikke en formalitet: det afgør, om der overhovedet kan stilles sikkerhed, og dermed hvilken af de to veje der er åben for dig.
Fortrydelse, indfrielse og hvor du spørger
På en almindelig forbrugerkreditaftale har du 14 dages fortrydelsesret fra aftalen er indgået og ret til at indfri før tid mod kun at betale renter for perioden.
På et lån mod pant i fast ejendom er billedet et andet. Indfrielse kan koste et beløb, der afhænger af lånetype og kurs, og det er værd at få skrevet ned, hvad der gælder, før du binder dig for ti eller tyve år.
Start i din egen bank. De kender din økonomi, kan sige hvad der er realistisk, og kan prissætte begge veje — hvilket er svært at få ét sted ellers.
Og tag dig tid. Et lån på 150.000 kroner løber typisk i mange år, og en uges ekstra research vejer ingenting mod det. Et tilbud, der kun gælder i dag, er et argument for at vente frem for at skynde sig — de vilkår, der er værd at have, forsvinder ikke i løbet af en uge.
