Femogtyve tusinde kroner er beløbet, hvor spørgsmålet skifter. Ved mindre lån er det afgørende, om du kan bære ydelsen. Her bliver det, hvordan hele din gæld ser ud, når det nye lån er lagt oveni.
Det gør ét spørgsmål vigtigere end alle andre: erstatter lånet noget, eller lægger det sig til?
Hvorfor det samlede billede afgør sagen
En kreditvurdering ser på, hvad der er tilbage, når alle faste udgifter og alle eksisterende afdrag er betalt. Ved 25.000 kroner er ydelsen stor nok til, at den flytter det tal mærkbart.
Har du i forvejen to-tre mindre kreditter, tæller de hver for sig, også selv om ingen af dem er stor. Det er ofte dér, en ansøgning falder — ikke på det nye lån, men på summen.
Derfor kan et afslag på 25.000 kroner godt følges af et ja, hvis lånet i stedet bruges til at indfri det, der allerede er der. Det er den samme långiver og den samme økonomi; det er forpligtelsen, der ser anderledes ud.
Samlelån: hvornår det giver mening
Et samlelån er et almindeligt forbrugslån brugt til at indfri anden gæld. Det er ikke et særligt produkt, og det er heller ikke automatisk en god idé.
Det giver mening, når to ting holder. Renten på det nye lån skal være lavere end på det, du indfrier — og løbetid må ikke strækkes så meget, at den lavere rente ædes op af flere års betaling.
Regn derfor altid på den samlede pris før og efter, ikke på den månedlige ydelse. En lavere ydelse er ikke det samme som billigere gæld, og det er den forveksling, der gør et samlelån dyrt.
Når lånet lægger sig til
Skal pengene bruges til noget nyt — en renovering, en rejse, et køb — er der ingen indfrielse, og forpligtelsen vokser med hele ydelsen. Det er helt legitimt, men det skal bæres oven i alt det andet.
Den ærlige test er, om budgettet stadig hænger sammen i en måned med en uforudset regning. Kan det kun lige løbe rundt i en god måned, er beløbet for højt — ikke lånet forkert.
Hvad vurderingen faktisk kigger efter
Ved 25.000 kroner er der tre ting, der vejer. Indtægten skal være stabil nok til at bære ydelsen over flere år — ikke bare stor nok denne måned. Rådighedsbeløbet skal kunne holde, når alle faste udgifter og eksisterende afdrag er trukket fra. Og betalingshistorikken skal vise, at regningerne bliver betalt til tiden.
Det er den anden af de tre, folk oftest undervurderer. Et par abonnementer, en afbetalingsordning og et gammelt forbrugslån kan tilsammen fylde mere end det lån, du søger om.
En kautionist kan i nogle tilfælde ændre svaret, men det er en reel forpligtelse for den, der skriver under — og en stor ting at bede om. Overvej det, før du spørger et familiemedlem.
Hvis du får afslag
Spørg, hvad afslaget bygger på. Bygger det på oplysninger fra et register, skal udbyderen kunne oplyse det, og svaret afgør, hvad der kan ændres.
Er problemet det samlede afdrag, er det ofte mere effektivt at indfri en af de eksisterende kreditter først end at søge videre. Er det en registrering, er der ingen vej udenom at få kravet indfriet.
Det, der sjældent hjælper, er en stribe ansøgninger på kort tid. Vurderingen bygger på det samme lovpligtige grundlag alle steder, så svaret bliver som regel det samme.
Hvor du bør spørge
Banken er med for alvor på dette beløb, og er du kunde i forvejen med et ordentligt kontoforløb, er den ofte billigst. Til gengæld tager sagsbehandlingen dage.
Forbrugslånsudbydere svarer hurtigere og stiller færre spørgsmål, men prisen afspejler det. Hent gerne et tilbud begge steder — ingen af dem forpligter dig, og forskellen over fem år er sjældent lille.
Kontrollér altid, at udbyderen står i Finanstilsynets register.
Hvad løbetiden gør ved prisen
På 25.000 kroner er forskellen mellem to og syv år ikke en detalje. Ydelsen falder markant, når du strækker tilbagebetalingen, og den samlede rentebetaling stiger tilsvarende — fordi du skylder mere i længere tid.
Det er præcis dér, et samlelån kan gå galt uden at se sådan ud. Indfrier du tre kreditter med to år tilbage og erstatter dem med ét lån over syv, falder månedsbeløbet med det samme. Den samlede pris kan alligevel blive højere, selv med en lavere rente.
Regn derfor de to scenarier igennem side om side, før du beslutter: hvad koster det at fortsætte som nu, og hvad koster det samlet at lægge om. Er svaret ikke tydeligt til fordel for omlægningen, er der ingen gevinst at hente.
Løbetid, fortrydelse og indfrielse
Spændet er typisk 2-7 år på dette beløb. Jo længere, jo lavere ydelse og jo højere samlet pris — og på 25.000 kroner over syv år er forskellen betydelig.
Du har 14 dages fortrydelsesret fra aftalen er indgået, og du kan indfri helt eller delvist når som helst mod kun at betale renter for perioden. Vælg hellere en løbetid, du er sikker på at kunne bære, og afdrag ekstra når der er luft.
Ved store beløb over lange løbetider er det i øvrigt værd at skrive ned, hvad du faktisk får oplyst: ÅOP, den samlede tilbagebetaling og eventuelle månedlige gebyrer. To tilbud kan se ens ud på renten og alligevel adskille sig med flere tusinde kroner, når alt er talt med — og det er lettere at se på papir end i to browserfaner.
Er du i tvivl om, hvad du har sagt ja til, så brug fortrydelsen. Den koster renter for de få dage, pengene har været på kontoen, og ikke andet.
